Skån miljøet og spar på vaskeriet med en voksdug


En voksdug behøver ikke vaskes så ofte

En af fordele ved en voksdug er, at den ikke skal til vask så ofte som en almindelig dug der hurtigt får pletter, især fordi spisebordet er centrum i mange familier. Almost Linen voksdug udseende og overflade er mat og silkeblød (ikke klistret som den mormor havde i køkkenet) og samtidigt er vævningens smukke struktur bevaret, så du stadig har følelsen af en linned dug.
Vi anvender kun kvalitetsbomuld og den silkematte coating er naturligvis helt fri for phathalaer og andre sære sager.
vaskeanvisning til voksdug

Pleje af din voksdug dagligdagen

Til hverdag tørrer du bare voksdugen af med en fugtig klud, og når du synes den trænger. Tomat i alle afskygninger og karry skal tørres af med det samme for at undgå misfarvninger.

Sådan vasker du din voksdug

Voksdugen kan vaskes på 30º i vaskemaskinen og jeg anbefaler at slå centrifugen fra. Brug ikke tørretumbler, men hæng dugen op til lufttørring.

Stryg evt. din voksdug på bagsiden

Voksdugen er vævet i en kraftig kvalitets bomuld og bliver rigtig flot og glat, hvis du stryger den på BAGSIDEN. Sæt strygejernet på bomuld ••• og anvend gerne damp.
____
Har du nogle spørgsmål vedrørende Almost Linen voksduge, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Kontaktformular